Design- og Innovationspriser-1
 

Danske Mediers Designpriser relanceres med innovative medieproduktioner og skarpe indspark fra branchen

Pressemeddelelse

I år relanceres prisen Danske Mediers Designpriser til Danske Mediers Design- og Innovationspriser, som Danske Medier gennemfører i et samarbejde med Nye Medier.

Den 8. juni i år byder Danske Medier og Nye Medier velkommen til både en prisuddeling, hvor vi hylder kreative produktioner fra den danske mediebranche og en halvdagskonference, hvor skarpe talere vil inspirere med oplæg om netop design og innovation som en del af nyhedsjournalistikkens udvikling.

Det giver god mening at folde begivenheden ud til nu at byde på endnu flere innovative elementer med ny viden og idéer fra branchen. Netop fordi, at udviklingen i nyhedsmediernes formidling ændrer sig hurtigt på mange parametre. Det fortæller Mads Brandstrup, adm. direktør i Danske Medier:

“På kort tid har meget ændret sig markant i mediernes formidling og forretningsudvikling. Både hvad angår podcastmediets stigende popularitet og de mange platforme, som nyhedsmedier i dag udkommer og når deres brugere på. Samtidig indeholder nyhedsformaterne flere audiovisuelle elementer, der både bringer kvalitetsindhold og engagerer brugeren i en digital verden. Som det nyeste værktøj i kassen skal vi som mediebranche lære at bruge de muligheder, som kunstig intelligens stiller til rådighed for journalistikken. Både hvad angår lyd, billeder, video og tekstbehandling,” siger den adm. direktør.

“Jeg er derfor meget stolt over, at vi nu relancerer prisuddelingen med fokus på innovation, og som vi i år afholder med Nye Medier, hvor kreative indspark fra branchen vil inspirere og oplyse,” lyder det fra Mads Brandstrup.

Anne Sofie Christensen-Dalsgaard, forperson i Nye Medier, ser frem til at være med til at udvikle arrangementet i år, som hun mener tjener et unikt formål:

“Vi er rigtig glade for at være samarbejdspartner på Danske Mediers Design- og Innovationspriser. Det er en enestående mulighed for at anerkende og fejre de medier og nye tiltag, der pibler frem i den danske medieunderskov, og som beriger vores fælles samtale,” siger Nye Mediers forperson.

Mediernes evne til at engagere brugerne bliver stadig vigtigere, for der er stigende konkurrence om deres tid, fortæller Anne Sofie Christensen-Dalsgaard:

“Det er vigtigere end nogensinde før, at medierne fokuserer på at skabe visuelle og engagerende aftryk, der både tiltrækker og fastholder seernes opmærksomhed samtidig med, at de oplyser. Med den stigende konkurrence om opmærksomhed fra læsere og brugere er det helt afgørende, at medierne skiller sig ud og tilbyder en unik oplevelse.”

I år kan du indstille indenfor kategorierne: 

Dataformidling

Belønner arbejdet med at formidle kompliceret data på en lettilgængelig måde. Det kan eks. være udmærkelse inden for udformning af infografikker, autogenererede artikler og anvendelse af AI.

Kommerciel Kreativitet

Tildeles et medie, der er lykkedes med at få publicistisk og kommercielt indhold til at sameksistere på en velfungerende måde. Formålet med prisen er at inspirere til at skabe en god brugeroplevelse i sammenspillet mellem journalistisk indhold og forretning.

Formidlende Formater

Tildeles et medie, der på særlig velfungerende vis har evnet at udnytte et formats eller en platforms særlige egenskaber. Det kan være podcast, video, foto eller grafisk design, der på særlig god måde understøtter det publicistiske formål.

Årets Innovative Design

Tildeles et nyt medie eller et medie, der har udviklet et nyt tillæg og investeret i den innovative satsning. Der lægges vægt på eksperimentelle greb, der sætter et aftryk på det danske medielandskab.

Design- og Innovationspriser 2023

Frist for indstillinger er 7. maj 2023

Kontakt:

Caroline van Halsema
Digital kommunikationskonsulent
+45 9282 2767

cvh@danskemedier.dk

Læs også

Høringssvar vedr. vilkår for Public Service Puljen

Herunder kan du læse Danske Mediers seneste høringssvar vedrørende vilkår for Public Service Puljen.

Høringssvaret dækker over emner som:

Nyhedsformater på lyd bør omfattes af PS-puljen
Behov for auditive kompetencer i styregruppen
Smidigere ansøgningsproces for lydbårne medier
Evaluering af puljen

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev