pris
 

Danske Medier ønsker Gazeta Wyborcza og Gazeta Wyborcza Foundation stort tillykke med æresprisen Golden Pen of Freedom

Pressemeddelelse

Til årets World Association of News Publishers (WAN-IFRA) konference World News Media Congress i Zaragoza blev prisen Golden Pen of Freedom i dag overrakt til polske Gazeta Wyborcza og Gazeta Wyborcza Foundation for deres indsats for at styrke frie og uafhængige medier, senest i det krigshærgede Ukraine.

Siden februar, hvor krigen brød ud i Ukraine, har Gazeta Wyborcza Foundation, kæmpet for at hjælpe ukrainske journalister og sikre mediers overlevelse med støtte fra Danske Medier, Mediebedriftene i Norge, Tidningsutgivarna i Sverige og Finnmedia i Finland. I april etablerede Gazeta Wyborcza Foundation og de nordiske medieorganisationer Ukrainian Media Fund, der arbejder for at fremtidssikre uafhængige ukrainske medier gennem indsatser på baggrund af de midler, fonden indsamler.

Som en international anerkendelse af Gazeta Wyborcza Foundation’s kamp for frie medier og journalisters ret til at lave kritisk journalistik, modtog organisationen i dag æresprisen Golden Pen of Freedom, der blev overrakt af den spanske konge, Felipe VI.

 

Danske Medier hylder Gazeta Wyborcza Foundation’s store og vigtige arbejde, som er afgørende lige nu med krigen i Ukraine:

 

"Danske Medier lykønsker Gazeta Wyborcza med den flotte pris. Jeg er meget taknemmelig for det kæmpe arbejde, som de har lagt i kampen for ukrainske journalisters ret til at lave kritisk journalistik, og jeg er dybt imponeret over det, som de i den forbindelse har formået at udrette med Ukrainian Media Fund. Det er til stor inspiration, og vi er glade for, at vi i Danske Medier er med til at støtte fondens arbejde sammen med de øvrige medieorganisationer," siger Mads Brandstrup, adm. direktør i Danske Medier.

Hvor Ukrainian Media Funds arbejde i foråret var målrettet akut støtte til journalister i form af udstyr, er fonden nu trådt ind i en ny fase. Indsatsen skal fremover fokusere på langsigtet genopbygning af uafhængige mediehuse og på at styrke ukrainske journalisters kompetencer. Med ekspertviden og ressourcer fra fondens bidragsydere skal medierne i Ukraine løftes markant i deres daglige arbejde fremadrettet. Konkret vil man sikre finansielt bæredygtige medier ved at styrke deres finansielle, teknologiske og redaktionelle infrastruktur.

"Det er afgørende for mediernes levevilkår, at vi nu kan tage de næste store skridt. Frie og uafhængige medier skal være en hjørnesten i opbygningen af et demokratisk Ukraine, og Danske Medier ser frem til at tage del i det arbejde, der nu venter forude," lyder det fra Mads Brandstrup.

Kontakt

Josefine Anker

joa@danskemedier.dk
Mobil: 61 77 08 43

Læs også

Unge skal have adgang til troværdig information – både nu og i fremtiden

I august 2024 gennemførte regeringen en ministerrokade, som vil få stor betydning for, hvordan vi som samfund håndterer både mulighederne og udfordringerne med ny teknologi. Danmark fik en ny digitaliseringsminister, Caroline Stage Olsen, og techområdet blev for første gang samlet under et ministerium. Med det har regeringen taget endnu et vigtigt skridt i anerkendelsen af teknologiens betydning for vores samfund og behovet for regulering.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev