Høringssvar
Danske Medier takker for muligheden for at kunne bidrage til høringen vedr. forslag til lov om
ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om mediestøtte.
Danske Medier er opmærksom på, at lovforslaget hovedsageligt bemyndiger Kulturministeren til at fastsætte nærmere regler i relation til EU’s forordninger om politisk reklame og om mediefrihed. Foreningen finder ikke desto mindre anledning til at fremkomme med bemærkninger, som bør tages i betragtning, når ministeriet forbereder de nye bekendtgørelser.