Danske Medier har med tak modtaget Justitsministeriets udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, færdselsloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i høring.
Foreningen ønsker at fremkomme med nogle få bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 1 og nr. 7.
Aktindsigt i anklageskrifter og retsmødebegæringer
Efter retsplejelovens § 41 f, stk. 2, kan redaktører og redaktionelle medarbejdere ved massemedier omfattet af medieansvarsloven anmode anklagemyndigheden om at udlevere kopi af anklageskrifter og retsmødebegæringer.
Med lovforslagets § 2, nr. 1, lægges der op til, at denne eksklusive adgang til aktindsigt for redaktører og redaktionelle medarbejdere ikke desto mindre kan afslås, ”medmindre anmodningen er rimeligt begrundet, herunder når der søges aktindsigt til brug for videnskabelig forskning eller af redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et massemedium til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde”, jf. § 41 e, stk. 1, 2. pkt.
Efter en naturlig sproglig forståelse af den citerede lovtekst vil mediernes anmodning om aktindsigt altid være ”rimeligt begrundet”. Det fremgår da også af bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, at ændringen af retsplejelovens § 41 f er tiltænkt et meget begrænset anvendelsesområde, nemlig de helt ekstraordinære tilfælde, hvor en ansøger fx anmoder om aktindsigt på ugentlig basis og til flere politikredse samtidig i et større antal anklageskrifter eller retsmødebegæringer, uden at der er indikationer på, at ansøgningerne reelt er til journalistisk eller redaktionelt arbejde.
Danske Medier anerkender med en vis tøven formålet med den foreslåede ændring af § 41 f. Foreningen finder imidlertid, at formålet med fordel kan gøres endnu tydeligere i bemærkningerne til lovforslaget, fx således at det anføres, at anklagemyndigheden forudsættes at udvise betydelig tilbageholdenhed med at afvise anmodninger om aktindsigt fra redaktionelle medier.
Blokering af hjemmesider
Lovforslagets § 2, nr. 7, vedrører ændring af retsplejelovens § 791 d, stk. 1, som indeholder hjemmel til at blokere en hjemmeside, ”hvis der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås” visse overtrædelser af straffelovens bestemmelser. Konkret foreslås § 791 d, stk. 1, udvidet til at omfatte overtrædelser af straffelovens § 264 d, stk. 2 (uberettiget videregivelse af meddelelser eller billeder vedrørende private forhold under særligt skærpende omstændigheder).
Sandsynligheden for, at § 791 d vil finde anvendelse i forhold til redaktionelle medier, der er omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 3, er formentlig meget lille. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan opstå situationer, hvor medierne berettiget videregiver sådanne meddelelser eller billeder, fx som led i deres retsreportage.
Det vil efter Danske Mediers vurdering være disproportionalt og efter alt at dømme i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og EU’s charter om grundlæggende rettigheder artikel 11, såfremt den generelle adgang til en redaktionel mediehjemmeside blokeres som følge af muligt ulovligt indhold i en konkret artikel på hjemmesiden. I sådanne tilfælde må domstolene da også forventes at afvise blokering med henvisning til § 791 d, stk. 3, idet ”indgrebet står i misforhold til sagens betydning og den ulempe, som indgrebet må antages at medføre”.
Bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 7, støtter efter Danske Mediers vurdering dette synspunkt. Foreningen vil imidlertid opfordre til, at bemærkningerne specifikt nævner redaktionelle medier som eksempler på hjemmesider, hvor det vil være disproportionalt at foretage blokering.
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående ønskes uddybet. Henvendelser herom kan rettes til undertegnede på email hrd@danskemedier.dk eller telefon 3397 4000.
