Debatindlæg i Avisen Danmark
I EU ruller de afsluttende forhandlinger, der skal regulere techgiganters vidtrækkende magt, som lige nu svækker europæiske mediers adgang til både giganternes og andre udbyderes platforme. Den historiske mulighed for at begrænse giganternes dominerende adfærd skal gribes.
Af Mads Brandstrup, administrerende direktør i Danske Medier, Maria Rørbye Rønn, generaldirektør i DR, og Anne Engdal Stig Christensen, administrerende direktør for TV2.
Debatten om techgiganter har de seneste år favnet lige så bredt, som virksomhedernes magt har vokset. Den handler om alt fra spredning af misinformation, ekkokamre, en mere polariseret og ensidig demokratisk samtale til massiv og uigennemskuelig dataindsamling.
Andre centrale temaer er stigende markedsandele og vidtgående adfærd på bekostning af, at andre virksomheder og aktører udkonkurreres med ringe mulighed for at publicere og udbyde tjenester på techgiganternes og konkurrenters platforme. Dette til stor skade for forbrugere og konkurrence.
Derfor er det positivt, at regeringen har fremlagt vigtige pejlemærker for en regulering af techgiganterne i deres medieudspil, men en snæver dansk indsats er langt fra nok. EU-reguleringen skal også på plads.
Techgiganternes ukontrollerede fremfærd gør, at vi løbende ser, hvordan søgemaskiner og sociale medier i stigende grad udfaser mediers indhold ved at skrue ned for antallet af nyheder i feeds eller fjerne billeder og tekst for enten at presse udgivere til at frasige sig deres ophavsret, betale for at blive vist, eller til at indgå i ufordelagtige aftaler, der giver techgiganterne en stor andel af brugernes betaling for nyhedsindhold. Tilmed tyder meget på, at de giver deres egne tjenester en fordelagtig placering i søgeresultater og feeds.
Techgiganternes adfærd skaber en massiv ubalance i retten og adgangen til publiceret indhold, der forringer mediernes position, vilkår og konkurrenceevne. Og det svækker borgernes adgang til kvalitetsjournalistik i en kompleks verden, der mere end nogensinde før har brug for en stærk, fri presse til at modstå misinformation og alternative fakta.
Kvalitetsmedier har aldrig været vigtigere, og man skal ikke kigge længere end til krigen i Ukraine eller en omfattende sundhedskrise som Corona for at se vigtigheden af uafhængige kvalitetsnyheder. Hvis nogen var i tvivl før, så kan man ikke være det længere. Adgangen til frie mediers kvalitetsjournalistik er afgørende for en oplyst offentlighed, hvor ekkokamre bekæmpes, og magthaverne kigges over skulderen. I krisesituationer bliver betydningen af stærke publicistiske medier meget tydelig, og for at sikre at danskerne også i fremtiden bliver præsenteret for vigtige perspektiver, nuancer og relevante nyheder, så er det afgørende at man styrker rammerne om de danske publicistiske medier.
Derfor er der et stærkt behov for at sikre en stærk mediepluralisme og beskyttelse af den frie presses vilkår overfor virksomheder som Google og Facebook.
De verserende afsluttende EU-forhandlinger om Digital Markets Act og Digital Services Act er netop en unik og storslået mulighed for at sikre den nødvendige regulering af techgiganterne. Selvom der er mange gode elementer i forslagene, så er der behov for, at regeringen presser på for regulering, der sikrer, at techgiganterne ikke kan gemme mediers indhold uretmæssigt væk på side 99 for at fremme deres eget indhold. At platformene ikke laver censur med mediers indhold, som vi så, da Google fjernede DR’s Ramasjang-app på grund af lakridspiber. Og at platformene giver medier ordentligt indblik i de data, som deres indhold skaber.
Derfor appellerer vi til, at regeringen gennem EU lægger maksimalt pres på Rådet i EU for at sikre, at ambitionerne om at tæmme techgiganternes magt bliver til virkelighed. Til gavn for den frie presse, virksomheder og brugere. Og for vores demokratiske samtale med hinanden.
