'Digitalt Brief' er en ny fast klumme, som skrives af Danske Mediers digitale chef, Allan Sørensen. Den forklarer og giver et overblik over regulering, tendenser og udviklinger på det digitale marked.
Spredning af ulovligt indhold. Massiv dataindsamling på tværs af platforme og monopolisering af markedet. Alt sammen problemer relateret til techgiganterne, som der efterhånden længe har været opmærksomhed på.
Det nye er, at der nu er bred politisk vilje – både nationalt og i EU-regi – til at tage tyren ved hornene. I denne udgave af Danske Mediers Digitale Brief ser vi derfor nærmere på problemerne såvel som deres mulige løsninger.
Regeringens planer om strammere krav til techkoncerner
Regeringen vil give sociale medier som Youtube og Facebook 24 timer til at fjerne ulovligt indhold. De sociale medieplatforme er allerede i dag forpligtet til at fjerne ulovligt indhold hurtigst muligt. Det nye, som regeringen lægger op til, er derfor reelt håndfaste tidsfrister, præcisering af ansvar og klarhed om, hvor krænkede kan henvende sig for at få hjælp, mere transparens og hårdere sanktionsmuligheder over for techgiganterne, hvis det ulovlige indhold ikke bliver fjernet.
I Danske Medier forholder vi os umiddelbart positivt over for regeringens lovforslag. Særligt tiltagene, der skal sikre mere åbenhed om indholdsmoderationen på platformene, er ikke kun positive i forhold til ulovligt indhold, men et klar signal om, at techgiganterne generelt skal være mere åbne over for de borgere, som de til syvende og sidst tjener deres penge på.
For Danske Medier er det dog samtidig vigtigt, at ytringsfriheden ikke lider skade. Derfor ser vi det som essentielt, at regeringens nye lovforslag begrænser sig til strafbart indhold ud fra dansk lovgivning.
Datamonopoler er de bedste monopoler?
Både forbrugere og erhvervsdrivende benytter deres tjenester som aldrig før, og virksomheder som Google, Apple, Facebook og Amazon tjener styrtende med penge. Den typiske indvending imod monopoler er, at når et firma har vokset sig så stort, at forbrugerne reelt set ikke har andre valg, så kan firmaet hæve priserne urimeligt og sænke både kvalitet og innovation. Derfor har alle lande indført omfattende konkurrencelovgivning. Men argumentet om stigende priser og faldende kvalitet holder ikke helt i forhold til de digitale platforme. Udfordringerne ved techgiganterne er af en anden karakter, som denne artikel i Mandag Morgen ser nærmere på.
”Det er en enorm fordel for os, der bruger tjenesterne, at de kan bruge deres data til at forbedre deres service. Men den store fordel som de største har, betyder også, at det er sværere for nye udbydere at komme ind og udfordre dem, der har de mange data,” siger Claus Bjørn Galbo-Jørgensen, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Professor ved CBS, Mikkel Flyverbom, mener, at techgiganterne for længe har kunnet slippe afsted med at konkurrere på vilkår, der aldrig ville være blevet accepteret i andre brancher. De har haft held til at markedsføre sig selv som godgørende aktører, men det glansbillede er ved at krakelere som følge af forskning, der udstiller de forretningsmetoder, som techgiganterne bruger til at stoppe potentielle konkurrenter. Desuden har de opbygget enorme databaser med persondata og grundlæggende franarret brugerne deres data. Det kan sammenlignes med, at en bank forsikrer kunderne om, at de nok skal passe godt på deres penge – men de vil ikke lade kunderne tage pengene ud eller flytte dem til en anden bank.
Politikerne er selvfølgelig langt hen af vejen bekendt med problemerne. Det er dog ikke ligetil at løse dem via regulering:
”Ofte vil de store have råd til at leve op til krav om samtykke og sikkerhed, men det er dyrt og svært for deres små konkurrenter – og dermed har reguleringen skabt en højere tærskel for at nye selskaber kan komme ind og konkurrere,” påpeger Stefan Sløk-Madsen, uddannelsesleder i tænketanken Cepos.
Stor mistro til globale techselskaber
I en undersøgelse af danskernes holdning til techgiganterne fra PHD Media fremgår det bl.a. at 4 ud af 10 danskere tror, at Facebook og Google generelt lytter med og opsamler informationer omkring det, man taler om. Det ses ligeledes, at noget af det, som vi er mest private omkring, er, hvilket parti vi stemmer på, og – ikke så overraskende – så er 62 pct. irriteret over cookie-pop-ups.
Omvendt er det kun omkring en tredjedel af danskerne, som sætter pris på målrettede annoncer og synes, at det er i orden at deres adfærd og persondata benyttes til målretningen.
Nye vinde fra techgiganterne på annonceområdet
Men Google og Facebook er trods alt ikke tonedøve. Således har begge selskaber varslet ændringer ift. målretning. Som bekendt har Google meddelt, at de vil udfase 3-parts-cookies, og senest er der kommet rygter om, at FLoC skal fokusere mere på indhold end profiler. Google har desuden offentliggjort, at man vil stoppe målretningen af annoncer mod personer under 18 år. Også Facebook antyder, at de vil lempe på brugen af persondata – uden at de dog konkretiserer det nærmere.
Hvad siger EU-parlamentarikerne til målrettet annoncering?
I EU drøftes det fortsat helt at forbyde målrettet annoncering, som flere medieorganisationer dog advarer mod. Diskussionen for og imod målrettet annoncering er for alvor blusset op i forbindelse med drøftelser af DSA. I Europa-Parlamentet har LIBE udtrykt, at målretning bør udfases. Omvendt har ITRE og IMCO taget et mere nuanceret standpunkt og efterlyser udelukkende mere gennemsigtighed. CULT fremhæver omvendt, at målrettet annoncering er en central kilde til vækst for audiovisuelle tjenester, udgivere og radioer. Den danske MEP, Christel Schaldemose, der er ansvarlig for at samle parlamentet endelige holdning, har givet udtryk for, at hun personligt er imod målrettet annoncering, men at man fra politisk side er nødt til at tage flere hensyn. Hun vil derfor ikke selv foreslå et forbud, men ønsker at målretning kun skal være tilladt med samtykke i overensstemmelse med GDPR.
Ikke overraskende er lobbyisterne også i fuld sving. I et åbent brev til politikere og embedsfolk i EU og USA har en række forbrugerorganisationer efterspurgt et forbud. Det norske forbrugerråd har udgivet en rapport, der efterlyser et forbud. På den anden side påpeger Copenhagen Economics, at et forbud vil reducere BNP i EU med mellem 570–795 milliarder kroner årligt til skade for udgivere, forbrugere og mindre virksomheder.
Medieorganisationerne skriver i et fælles åbent brev, at DSA ikke må undergrave mediernes annonceindtægter, men skal tilsigte en afbalanceret lovgivning, der både sikrer borgernes rettigheder og lige konkurrencemuligheder. Lovgivningen bør derfor fokusere på datapraksis og monopolisering af reklameindtægter på de globale onlineplatforme, samtidig med at man sikrer bæredygtigheden af presse og medier.
Det er planen, at DSA drøftes i parlamentet frem til udgangen af året. I Rådet er der ikke sat nogen nærmere dato på endnu, og meldingerne har indtil videre været mere sparsomme. Vi forventer tidligst en samlet aftale sidst i 2022.
