MicrosoftTeams-image (1)
 

The New York Times oplægsholdere til uddelingen af Danske Mediers Designpriser

Danske Medier løfter nu sløret for oplægsholderne til dette års uddeling af Danske Mediers Designpriser, der i år finder sted den 2. juni på Restaurant SULT i København.

Fire journalister og grafikere fra the New York Times gæster arrangementet virtuelt fra New York. De vil fortælle om projekter, som de har arbejdet på og give indblik i, hvordan de konkret arbejdede med de forskellige elementer i projekterne. I den forbindelse vil de også fortælle om trends og udviklingen i brugen af grafik, visuelle elementer, artificial inteligence (Al) og data som en del af den journalistiske fortælling. De fire New York Times medarbejdere er:

Alicia DeSantis, Deputy Editor, Culture

Alicia De Santis er grafisk redaktør på New York Times for features og kultur. Hun er art director og skriver, producerer og designer indhold til print, digitalt og videoer.


Jeremy White, Graphics/Multimedia Editor

Jeremy White er grafisk redaktør og producerer visuelle historier indenfor forskellige sektioner, bl.a. international, klima og sport.
 

Anjali Singhvi, Graphics/Multimedia Editor

Anjali Singhvi er journalist og grafisk redaktør. Hun dækker en bred række af emner på New York Times og har primært fokus på undersøgende visuel journalistik.

 

Larry Buchanan, Graphics/Multimedia Editor

Larry Buchanan er journalist og grafisk redaktør og laver bl.a. grafer og tabeller. Før han startede på New York Times i 2013 lavede han interaktive grafikker for The New Yorker.

 
Formålet med prisuddelingen er at hylde journalistik kreativitet, innovation og formidling på tværs af platforme. Specifikt uddeles der 11 priser inden for nytænkende design, dataformidling, kommerciel kreativitet, anvendelse af formater og samlet formidling af den journalistiske fortælling.

Adm. direktør i Danske Medier Mads Brandstrup er stolt af at kunne præsentere de fire oplægsholdere fra et internationalt anerkendt nyhedsmedie i en tid, hvor den digitale udvikling af mediebranchen er i fuld gang.

"Medieverden er i gang med en transformation. Fra at få nyheder i en trykt avis eller i en radioudsendelse og en nyhedsudsendelse på TV et par gange dagligt, kan vi i dag modtage nyheder i et konstant flow på alverdens platforme og i forskellige formater. Ofte i flere formater på samme tid. Infografikker, billeder, videoer, oplæsning af nyheder og podcastformatet vinder frem som en del af nyhedsfortællingen. Samtidig får mange brugere deres nyheder fra sociale medier og apps, for det skal være hurtigt og nemt. Billeder, lyd og videoer fylder en stor del af indholdet på sociale medier. Det skal nyhedsmedier også tilpasse sig for at nå ud til brugerne, især den yngre målgruppe. Derfor er det med stor fornøjelse, at vi til årets Designpriser gæstes af dygtige journalister og grafikere fra The New York Times. De har fingeren på pulsen på et internationalt nyhedsmedie med nyeste viden om brug af grafik, data, og audiovisuelle elementer i nyhedsformidlingen. Og det er netop det, vi hylder med Designpriserne," udtaler Mads Brandstrup.

Læs også

Høringssvar vedr. vilkår for Public Service Puljen

Herunder kan du læse Danske Mediers seneste høringssvar vedrørende vilkår for Public Service Puljen.

Høringssvaret dækker over emner som:

Nyhedsformater på lyd bør omfattes af PS-puljen
Behov for auditive kompetencer i styregruppen
Smidigere ansøgningsproces for lydbårne medier
Evaluering af puljen

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev