Pressemeddelelse
Regeringen har sendt lovforslag i høring om implementering af dele af den medieaftale, der blev indgået den 21. maj af et smalt flertal i Folketinget. Danske Medier har afgivet høringssvar til lovforslaget og opfordrer politikerne til at lade mediestøtten hvile på objektive og gennemsigtige kriterier.
Danske Medier bifalder ønsket om at styrke de lokale og regionale medier med en ny udregningsmodel for tildeling af mediestøtte.
”Regeringen og støttepartierne skal have ros for at komme med et udspil, der mærkbart vil hjælpe de lokale og regionale medier. Denne mediegruppe er vigtig for vores demokratiske sammenhængskraft, men er samtidig hårdt presset – derfor er det klogt med en håndsrækning nu og her”, udtaler adm. direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup.
Samtidig kritiserer Danske Medier, at det er uklart i lovforslaget, hvad der kan betragtes som et lokalt eller regionalt medie. Navnlig rettes der en skarp kritik af forslaget om, at det vil være Medienævnet, der ”på baggrund af en skønsmæssig helhedsvurdering”, skal foretage den endelige vurdering. Danske Medier finder en sådan magtkoncentration hos Medienævnet yderst uhensigtsmæssig og opfordrer til, at mediestøtte hviler på objektive og gennemsigtige kriterier.
Danske Medier retter en kritik mod forslaget om et såkaldt koncernloft, der betyder at mediehuse på tværs af medietitler maksimalt kan modtage 90 mio. kr. i mediestøtte. Dette vil direkte modarbejde intentionen om at skabe mere lokaljournalistik, da det typisk er store mediehuse, der opkøber trængte lokalmedier og sikrer disses overlevelse.
Danske Medier mener, at forslaget om en ny ugeavispulje er fornuftigt og ser det som en vigtig anerkendelse af ugeavisernes betydning i mediebilledet. Samtidig er det med lovforslaget ikke tydeligt defineret, hvordan et medie kan bringe sig selv i spil til puljen. Danske Medier har sammen med sit høringssvar derfor vedlagt en række konkrete forslag til den nødvendige præcisering.
Danske Medier ser positivt på, at lovforslaget lægger op til, at lydbårne medier kan få del i Public Service-Puljen. Radiostationer og lydbårne produktioner er allerede i dag med til at sikre oplysning af borgerne, når de formidler redaktionelt behandlede nyheder mv. Dermed bidrager denne del af lovforslaget til en bevægelse mod et mediestøttesystem præget af platformsneutralitet, der er fornuftig.
Danske Medier er uforstående over for forslaget om krav til såkaldte kønsselvangivelser for at opnå andel i Public Service-Puljen såvel som anden form for mediestøtte. Forslaget vil medføre potentielt store og unødvendige administrative og bureaukratiske byrder for medievirksomhederne, uden det er tydeligt, hvad effekten er af disse selvangivelser.
2022 ser ud til at blive et meget vanskeligt år for mediebranchen. Prisstigningerne i samfundet presser folk til at opsige deres abonnementer. Danske Medier opfordrer derfor Folketinget til en snarlig behandling af lovforslaget.
”Mediebranchen har igennem flere år været præget af usikkerhed omkring de økonomiske rammevilkår, fordi de politiske forhandlinger er blevet træneret igen og igen. Det er uacceptabelt, og pilen peger på Christiansborg. Medierne er for vigtige og for stor en del af vores demokratiske infrastruktur til at være genstand for politiske slagsmål. Uanset hvordan et Folketingsvalg lander, skal der lyde en klar opfordring til, at den aftalte hjælp til de lokale og regionale medier fastholdes efter et valg,” udtaler Mads Brandstrup.
