Du kan nu indstille dit bidrag til Anders Bording Priserne 2022, som sætter fokus på og hylder specialmediernes arbejde. Vinderne fra 2021 udmærkede sig blandt andet ved at ramme bredt med dagsordenssættende journalistik og formidling og ved at gentænke det digitale møde med læserne. I år afholdes prisuddelingen den 1. september hos Altinget.
Juryen, der bedømmer indstillingerne, består i år af:
- Karsten Kolding, selvstændig ledelses- og kommunikationsrådgiver
- Bo Mikael, Journalist, selvstændig konsulent
- Bille Sterll, Selvstændig journalist og kommunikatør
- Marianne Søndergaard, kommunikationschef Hotel- og Restaurantskolen, tidligere redaktionschef.
"Special- og nichemediers arbejde er essentielt. De bidrager til nuanceret og specialiseret oplysning og dermed et stærkt pluralistisk medieudbud, og er ofte først i den publicistiske fødekæde. I en tid, hvor nyheds- og informationsstrømmen er enorm og tempoet er hurtigere end nogensinde, er der stor efterspørgsel efter medier, der giver dybdegående viden indenfor specifikke fagområder. Derfor mener vi også, at det er på sin plads, at vi hylder deres bidrag og indsatser til den samlede mediebranche og vores samfund," lyder det fra adm. direktør i Danske Medier Mads Brandstrup.
Bidrag indsendes via linket nedenfor inden 1. juni 2022.
Kontakt
Nikolaj Lægaard Simonsen,
Politisk konsulent
nls@danskemedier.dk,
+ 45 40 42 42 63