Tirsdag 4. oktober kl. 14-15.00
Inden for de sidste måneder er der landet aftaler i EU om regulering af konkurrenceforhold til techgiganter og regulering af indhold på digitale platforme. De såkaldte Digital Markets Act og Digital Services Act.
Det overordnede formål har været at regulere de helt store digitale spillere på markedet og at få bedre styr på det ulovlige indhold, der findes online. Medier er ikke direkte i søgelyset for reguleringen, men de medfører begge ændrede vilkår og enkelte krav, som danske udgivere skal være opmærksomme på.
Danske Medier og News Media Europe inviterer derfor til et online orienteringsmøde om de to forslag med et særligt fokus på, hvad reglerne betyder for danske medier. Dertil vil der være mulighed for at stille spørgsmål.
Der er lukket for tilmelding til webinaret. Skriv til ahb@danskemedier.dk, hvis du ønsker at deltage.