Høringssvar
Danske Medier har med tak modtaget Kulturministeriets høringsbrev af 2. februar 2024 med opfordring til at komme med bemærkninger til det reviderede forlag til kulturbidragsloven.
Med det reviderede lovforslag foreslås en række præciseringer af de forslåede bestemmelser i kulturbidragsloven §§ 4, 5 og 10. Disse ændringer vedrører den nærmere fastsættelse og opkrævning af kulturbidraget sammen med det foreslåede tilsyn med reglerne, der forankres i Slots- og Kulturstyrelsen.
Danske Medier finder principielt, at enhver yderligere beskatning af medievirksomhederne er uønskelig, og at hensynet til de publicistiske mediers udbredelse og demokratiske funktion i samfundet er vigtigere end marginale forøgelser af skatteprovenuet.