Analyse: Martin Paludan, PR- og kommunikationskonsulent hos Danske Medier
Kulturministeriets nye rapport om medietillid og fake news viser, at hele 27 procent af de unge ikke er enige i, at de nyhedskilder, de benytter sig af, kun bringer fake news ved en fejltagelse. Det ligger markant højere end andre aldersgrupper. Slots- og Kulturstyrelsens rapport viser, at over halvdelen af alle danskere mener, at der findes danske nyhedsmedier, som bevidst går efter at lave falske nyheder. Det er dog kun ganske få, som mener, at det drejer sig om ”mange medier” (hver femte). Her er det værd at bide mærke i, at danskerne overordnet set har stor tillid til de nyhedsmedier, de selv benytter sig af.
I hele befolkningen er det 66 procent, som mener, at de nyhedskilder, de selv benytter sig af, kun bringer falske historier ved en fejltagelse. For unge mellem 18 og 29 år gælder det dog kun 59 procent.
Algoritmens skyggeside?
Samtidig er de unge også den gruppe, hvor flest er helt enige i, at deres nyhedskilder kun bringer falske nyheder ved en fejltagelse. De unge er altså mere delt i spørgsmålet end andre aldersgrupper.
På den måde kan rapporten siges at pege på skyggesiden af et mere pluralistisk mediebillede, hvor den digitale udvikling med sociale medieplatforme har gjort distributionen af indhold nemmere.
Undersøgelsen bekræfter nemlig igen, at det især er de unge, som benytter sig af sociale platforme til at få dækket deres nyhedsbehov. Derfor kan en del af forklaringen være, at man på Facebook ikke i ligeså høj grad foretager et aktivt valg om det medie, man vil benytte sig af. Man lader så at sige algoritmen vælge. Det kan betyde, at flere unge bliver præsenteret for nyheder med en stærk emotionel appel, som ofte kan blive genstand for polemik i kommentarsporet og derved fremstå mindre troværdige. Kobler vi det med ’algoritmelogikken’, hvor man bliver præsenteret for mere af det, man tidligere har reageret på – uanset om man bryder sig om det eller har tillid til det – kan det muligvis forklare, at unge er mere delt i spørgsmålet om tilliden til deres nyhedskilder.
En mediebranche i et komplekst digitalt landskab
Men mediebranchen bør naturligvis også forholde sig til, hvordan den selv kan være er en del af algoritmelogikken. For de sociale platforme har selvsagt ikke kun betydet noget for det indhold, man bliver præsenteret for. Det har også betydet noget for mediernes prioritering af holdningsstof og fremkomsten af nye medier, der specialiserer sig i netop det.
Vi ser lige nu en tendens mod flere medier med mere entydige værdimæssige- og politiske profiler, end det fx var tilfældet for 10 eller femten år siden. Og selvom et eksplicit værdigrundlag ingenlunde behøver at resultere i mindre troværdige nyheder, kan fremkomsten af mange nye medier med klare meningsprofiler også godt tænkes at være en del af forklaringen på holdningerne til fake news.
Der er ingen nemme løsninger. Til femte klasserne på Mejrup Skole i Holstebro talte erhvervsminister Simon Kollerup for nylig om skyggesiderne af sociale medier – og at vi ikke har så meget kontrol, som vi måske går rundt og tror. Og større bevidsthed hos unge og flere krav om ansvar til techgiganterne er bestemt en del af løsningen.
Samtidig har den danske mediebranche også fortsat et ansvar for – midt i et komplekst digitalt landskab – at leve op til den lange tradition for selvjustits. I Danmark har vi et velfungerende system med medieansvarsloven og de presseetiske regler i centrum. Med fremkomsten af mange nye medier er det dog vigtigt, at idealerne om uafhængighed og troværdighed i journalistikken udbredes.
De idealer arbejder Danske Medier for gennem udformningen af de vejledende regler for god presseskik og ved at bidrage massivt til finansieringen af Pressenævnet, som foreningen også opfordrer alle redaktionelle medier til at anmelde sig til.
Men kan vi gøre mere?
