Test - Audio Prix
 

Kreativitet, autenticitet og hjerteblod kendetegner årets nominerede til Prix Audio 

Pressemeddelelse

Et tårnhøjt niveau præger dette års nominerede til Prix Audio. Sådan lyder vurderingen fra både nye og erfarne medlemmer af juryen.

Inden længe er der igen Audiodays i København. Hele lydbranchen samles endnu engang til en dag spækket med internationale oplægsholdere, nationale cases samt vidensdeling og netværk.

Som altid afsluttes dagen med Prix Audio, der er branchens fejring af det bedste fra liveradio, podcast og lydbøger. Prisoverrækkelsen er en hyldest til de mange og forskelligartede levende, væsentlige og underholdende danske lydproduktioner.

Juryen for Prix Audio har igennem denne uge offentliggjort de nominerende til årets prisoverrækkelse. Jurymedlemmerne er imponerede over den tårnhøje kvalitet blandt de nomirede, og der lægges store mængder tid og energi i juryarbejdet.

Sofie Sytnik Jørgensen, tidligere P3-vært og i dag selvstændig podcaster, er ny i juryen og fremhæver særligt juryens store engagement og autenticiteten i de indsendte indstillinger:

”Som nyt jurymedlem har det været fascinerende at se, hvilket engagement og med hvilken indlevelse juryen udvælger og uddeler priserne med. Det betyder noget, hvem der får den, og det rigtige valg bliver ikke taget let på,” siger Sofie Sytnik Jørgensen og uddyber:

“Som en, der selv er skabende i lydbranchen, giver denne omhu mig en følelse af tryghed og omsorg for de indsendtes hjerteblod. Og lige netop dette, er noget af det, der har været det vigtigste i min egen bedømmelse. At priserne gives med hjertet, til der hvor man kan mærke hjertet banker – der, hvor ordene menes, der hvor begejstringen og glæden er oprigtig. For en ting, man ikke kan købe, men altid mærke, er autenticitet. Den er vigtig at belønne, for den er bestemt ikke givet.”

At priserne gives med hjertet, til der hvor man kan mærke hjertet banker - der, hvor ordene menes, der hvor begejstringen og glæden er oprigtig. For en ting, man ikke kan købe, men altid mærke, er autenticitet.

Blandt de 57 jurymedlemmer er også erfarne folk såsom Christian Ottenheim, Partner og medstifter af Beam Audio Agency og tidligere chef for blandt andet P3, DR Musik og Radio, DR’s talenthold og Diskoteket. 

Christian Ottenheim er imponeret over den danske lydbranche, der ifølge ham bobler af innovation og bidrager til et mangfoldigt lydmedielandskab: 

For bare få år siden var lydbranchen koncentreret om nogle få store spillere og gatekeepere, hvor især DR var det helt store flagskib. DR er stadig et flagskib. Men når man sidder og lytter til indstillinger til Prix Audio-priserne nu, er det tydeligt, at originaliteten, talenterne og kompetencerne breder sig ud over et væld af store og små medier, produktionsselskaber og enkeltpersoner, som udfordrer og rykker lydmediet videre. Det er en kæmpe fornøjelse af følge med i og kan også mærkes på, at virksomheder, organisationer, bureauer, myndigheder og andre end klassiske medievirksomheder har fået øjnene op for, hvordan man kan bruge podcast og lyd til at komme helt tæt på en målgruppe og holde den fast i timevis.” 

Men når man sidder og lytter til indstillinger til Prix Audio-priserne nu, er det tydeligt, at originaliteten, talenterne og kompetencerne breder sig ud over et væld af store og små medier, produktionsselskaber og enkeltpersoner, som udfordrer og rykker lydmediet videre.

Ifølge Marianne Bugge Zederkof, formand for Audiodays og ansvarlig for juryarbejdet gennem mere end 12 år, er der god grund til at være imponeret over den danske lydbranche. 

”Uanset, om det er lydbog eller flowradio, dokumentar eller fiktion, kommercielt eller public service, så er der år efter år et utrolig højt niveau. Bredden i dem, der indstiller og kvaliteten af materialet, er stigende. I år var det for eksempel tydeligt i kategorien ”branded content”, hvor juryen var enige om, at det var et virkelig stærkt felt, der vidner om, at formatet er blevet omfavnet af annoncørerne og udviklet af branchen,” fortæller Marianne Bugge Zederkof.

”Det er fantastisk og dybt inspirerende at være en del af arbejdet, og jeg glæder mig til at fejre den danske lydbranche 25. oktober.”

I år var det for eksempel tydeligt i kategorien ”branded content”, hvor juryen var enige om, at det var et virkelig stærkt felt, der vidner om, at formatet er blevet omfavnet af annoncørerne og udviklet af branchen.

Årets værter til Prix Audio er Signe Muusmann og Felix Smith. 

Prix Audio kategorier 2024

Værtspriserne 

Årets vært/værter 

Årets talent 

Mediepriserne  

Årets radioprogram 

Årets podcast 

Årets lydbog 

Programpriserne 

Årets nyhed- og aktualitetsprogram 

Årets kritiske interview 

Årets dokumentar 

Årets morgenflade 

Årets samtale 

Årets musikprogram 

Årets nicheprogram  

Årets hverdagsflade 

Innovationspriserne 

Årets comedy/satire 

Årets pioner 

Årets fiktion 

Promotionpriserne 

Årets kommercielle samarbejde/kampagne 

Årets branded content 

Fakta

Audiodays arrangeres af Danske Medier, DR, Bauer Media og RADIO |||| samt en lang række samarbejdspartnere.  

Kontakt:

Marianne Bugge Zederkof
Formand for Audiodays/Prix Audio
mbz@dmresearch.dk
M: +45 20765099

Læs også

Unge skal have adgang til troværdig information – både nu og i fremtiden

I august 2024 gennemførte regeringen en ministerrokade, som vil få stor betydning for, hvordan vi som samfund håndterer både mulighederne og udfordringerne med ny teknologi. Danmark fik en ny digitaliseringsminister, Caroline Stage Olsen, og techområdet blev for første gang samlet under et ministerium. Med det har regeringen taget endnu et vigtigt skridt i anerkendelsen af teknologiens betydning for vores samfund og behovet for regulering.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev