Unge skal have adgang til troværdig information – både nu og i fremtiden

Unge har ret til at vokse op i en verden, hvor troværdig oplysning ikke kvæles af misinformation.

Techplatforme fylder en stor del af unges liv. Danmark er det land i EU, hvor befolkningen bruger mest tid på Facebook, Instagram og Snapchat. De digitale platforme kan både fremme dialog og aktivisme på tværs af landegrænser, ligesom unge kan chatte og deltage i samfundsdebatten. Desværre kan unge på selvsamme platforme også blive vildledt af misinformation, der kan så tvivl om, hvilken information man kan stole på.

Misinformation er ikke kun en udfordring for den enkelte, men truer også demokratiets fremtidige sundhed. Ifølge World Economic Forums Global Risk Report 2024 er mis- og desinformation blandt de største globale trusler i de kommende år. Samtidig viser Demokratianalysen 2024, at danske unge i stigende grad frygter misinformation.

Det er derfor afgørende, at vi tager misinformation alvorligt og sikrer demokratiske strukturer og rammer for de techplatforme, hvor misinformation deles, så unge kan stole på den information, de møder online. Det kræver politisk regulering og konsekvenser, som techgiganterne kan mærke.

Vi nærmer os afslutningen på et af de største valgår i historien, hvor halvdelen af verdens befolkning har været til stemmeurnerne, senest i USA. Her så vi blandt andet, hvordan påstande uden faktuelt belæg om blandt andet valgsvindel hurtigt kunne vokse til falske sandheder gennem en strøm af misinformation på techplatforme, der aktiverede højreekstreme politikere og aktivister.

Techgiganterne tager ikke nok ansvar for det, der deles på deres platforme. Det er en kæmpe demokratisk udfordring, der både bidrager til øget polarisering i samfundet og mindre tillid til vores demokratiske institutioner, herunder ansvarlige redaktionelle medier.

Mange danskere oplever desværre, at det bliver sværere at skelne mellem sandfærdige og utroværdige nyheder på techplatforme. I undersøgelsen ’Danskernes brug af nyhedsmedier 2024’ fremgår det, at 33 procent mener, at det kan være svært at skelne mellem troværdige og utroværdige nyheder på TikTok. For X, tidligere Twitter, er tallet 26 procent, mens 22 procent oplever det samme på Facebook.

Unges adgang til troværdig information er afgørende for at træffe et oplyst valg om, hvilken kandidat man vil stemme på til politiske valg og er samtidig en vigtig brik for at kunne agere som myndige borgere i samfundet.

Usikkerhed om, hvad der er sandt eller falsk, kan i sig selv føre til passivitet og handlingslammelse, da det bliver vanskeligt at deltage i den demokratiske debat og i demokratiske aktiviteter, hvis man ikke kan vurdere sandhedsværdien af informationerne. Misinformation – eller frygten for den – truer med at underminere den demokratiske proces og forvrænge den frie samtale, hvilket kan skade demokratiets legitimitet og integritet.

Problemerne forværres yderligere af den hastige udvikling i kunstig intelligens (AI), hvor AI-værktøjer kan forstærke spredningen af misinformation ved at levere manipuleret indhold og ukorrekte svar. Den hurtige udbredelse af blandt andet ChatGPT og MyAI betyder, at misinformation og manipuleret indhold kan sprede sig med lynets hast, samtidig med at rigtig mange unge og voksne slet ikke er klædt på til, hvordan man skal forholde sig til AI-genereret indhold.

Det har konsekvenser, at unge får ureguleret indhold fra techplatforme, hvor der ikke er klare standarder for faktatjek, og hvor der ikke bliver taget ansvar for falsk og skadeligt indhold. Vi må derfor spørge os selv: Er vi villige til at overlade fremtidens informationsstrøm i hænderne på techgiganter, som ikke er bygget på demokratiske værdier, og som ikke overholder demokratiske regler og rammer?

På grund af manglende politisk regulering gennem tiden har techgiganterne vokset sig så store, at de kan påvirke samfundsudviklingen og undergrave demokratiske institutioner. I årevis har techvirksomhederne vist os, at de ikke selv tager ansvar for de skadelige konsekvenser, som deres forretninger har for demokrati, trivsel og pålidelig information. Vi ønsker, at unge nu og i fremtiden skal have adgang til troværdig information. Derfor foreslår Danske Medier, DPCMO og DUF følgende tiltag som en del af løsningen:

Håndhævelse af eksisterende lovgivning: Danske politikere og myndigheder bør aktivere den lovgivning, der allerede er tilgængelig gennem håndhævelse af EU-regler som Digital Markets Act, Digital Services Act og AI Act, som blandt andet vil forpligte techgiganterne til at bekæmpe misinformerende indhold. Samtidig er der behov for effektive, bindende håndhævelsesværktøjer i forbindelse med tvister med techgiganterne, som man allerede har introduceret i lande som Canada, Australien og Storbritannien. Det skal bidrage til at få techgiganterne til at agere inden for fair og demokratiske spilleregler.

Digital dannelse: Vi skal styrke børn og unges digitale dannelse, teknologiforståelse og kritiske tænkning, så der er en klar bevidsthed om forskellen på de frie medier og techgiganterne. Det skal være nemmere for børn og unge at skelne ansvarlige publicistiske ansvarlige medier fra misinformation på uregulerede platforme.

Demokratisk oplysning skal styrkes på EU-niveau: Frie medier og valid oplysning spiller en afgørende rolle i et demokratisk samfund. EU-Kommissionen skal leve op til sin vision om at styrke troværdig information i henhold til Ursula von der Leyens guidelines om et ’europæisk demokratiskjold’.

Politikerne og myndighederne må tøjle techmastodonterne, så de ikke fortsætter med at udvide deres magtposition. Unges voksende bekymring for misinformation skal bremses ved at sikre en demokratisk informationsstrøm i fremtiden. Det er nu, politisk vilje skal omsættes til handling, og Danmark bør tage lederskabet af denne dagsorden i forbindelse med EU-formandskabet i 2025.