Pressemeddelelse
Vinderne af Anders Bording Priserne 2023 blev i dag kåret i Altingets Gård. Udover fejring af både nominerede og vindere bød eftermiddagen på oplæg om kunstig intelligens, der på kort tid er braget ind på de danske redaktioner.
Altingets Gård i København var i dag fyldt med nysgerrige tilhørere, der i spænding ventede på, at sløret blev løftet for årets vindere af Anders Bording Priserne.
Inden det gik løs med selve prisoverrækkelsen, bød Jan Birkemose, direktør i Medietrends.dk og Lene Heiselberg, lektor ved Center for Journalistik på SDU på oplæg om AI’s indtog på de danske redaktioner.
Lene Heiselberg præsenterede konkrete værktøjer og tips, som journalisterne kan tage i brug i det daglige arbejde i nyhedsproduktionen.
Blandt andet fremhævede hun, hvordan AI med fordel kan anvendes til oversættelse, transskribering, redigering og moderation af kommentarspor via forskellige programmer, ligesom teknologien kan bruges til effektmåling, automatiseret indhold og intelligente betalingsmure. Kunstig intelligens giver derudover mulighed for, at medier kan benytte sig af AI-journalister og værter.
Jan Birkemose indtog herefter scenen for at give et indblik i nogle af de etiske dilemmaer, som teknologien stiller journalister i.
Et af de klare budskaber fra Jan Birkemose var, at det er helt afgørende, at nyhedsmedier ikke blot fokuserer på effektivitet og automatisering, når kunstig intelligens integreres i mediernes infrastruktur, men at de er opmærksomme på, hvordan og i hvor høj grad teknologien bidrager til at styrke troværdig og pålidelig kvalitetsjournalistik.
En uundværlig del af et faktabaseret og oplyst samfund
Danske Mediers adm. direktør fremhævede i velkomsttalen, at han er stolt af de danske fag- og specialmedier, som ifølge direktøren har en helt særlig rolle i et mangfoldigt medieudbud.
"Fag-, niche- og specialmedier er en af søjlerne i et oplyst demokratisk samfund. Medierne bidrager til nuanceret medielandskab, da de går i dybden i komplekse emner og formidler dem relevant for forskellige målgrupper. De leverer indsigt og ekspertise på specifikke fagområder, og de kvalificerer debatter og sikrer, at viden og nuancer er med til at forme vores samfundsudvikling. På den måde er de en stor og vigtig del af værnet mod falske nyheder og disinformation, som er en af udfordringerne ved den teknologiske udvikling. Derfor er jeg meget stolt af at være med til at fejre vores kreative og kompetente fag- og specialmedier i dag til prisuddelingen. De fortjener en helt særlig hyldest. Stort tillykke til årets vindere."
Mads Brandstrup, adm. direktør i Danske Medier
Gitte Hejberg, ansv. chefredaktør for Fagbladet FOA, bød sammen med Mads Brandstrup velkommen til årets prisuddeling. Hun fremhæver også specialmediernes unikke og vigtige rolle i det danske medielandskab og mener, at årets vinderproduktioner bærer præg af et særligt højt niveau og kreative tiltag.
”Der virkelig grund til at glæde sig over det høje niveau, vi har set i dag. Man kan ikke andet end at blive både glad og bekræftet i, at landets specialmedier spiller en super vigtig rolle. Først og fremmest for deres målgruppe af læsere – og selvfølgelig også i store, journalistiske økosystem i branchen,” siger Gitte Hejberg, og fortsætter:
Gitte Hejberg, ansv. chefredaktør for Fagbladet FOA
”Årets projekter rummer masser af kreativitet, nytænkning og lyst til at bide sig fast i vedkommende og væsentlige sager. Dertil kommer en stor evne til at forny og gentænke fortælleformer, formater og platforme. Det er meget inspirerende.”
Gitte Hejberg, ansv. chefredaktør for Fagbladet FOA
Årets vindere
Idéprisen
Juryens begrundelse
“Vinderen af årets idépris 2023 skal findes blandt en ide, der forvandlede en kort notits til et brugergenereret journalistisk projekt. Idéen er sjov, har journalistisk tyngde og er fremragende eksekveret – og så skabte projektet masser af læserengagement og debat ude på arbejdspladserne. Læserne er selvironiske og er på befriende vis blevet engageret, og der bliver gjort op med klichéerne.”
Djøfbladet: Det værste ord
Eva Bøgelund, Journalist
Mikkel Arre, Digital redaktør
Medieprisen
Juryens begrundelse
“Vinderen af årets Mediepris 2023 går til et medie, der har gennemført en imponerede omlægning af mediet, der både har ført til læserfremgang og været en kommerciel succes og anviser en vej til både læserfremgang og økonomisk overskud. Magasinet har fået et moderne og stramt udtryk, og indholdet byder på personnære fortællinger, der vækker identifikation og skaber inspiration til forskellige måder at være professionel på.”
Djøfbladet: En unik læser- og forretningssucces i det danske fagmedielandskab
Tine Santesson, Journalist
Eva Bøgelund, Journalist
Mads Matzon, Journalist
Casper Ravnsted-Larsen, Journalist
André Kallehave Grendslev, Journalist
Laura Brix, Studerende
Matilde Leander, Studerende
Helle Jonasson, Bladsekretær
Håkan Rossing, Art director
Mikkel Arre, Digital redaktør
Mads Bang, Redaktionschef
Dennis Christiansen, Chefredaktør
Journalistprisen
Juryens begrundelse
“Året Journalistpris går til et fantastisk veldokumenterede arbejde med baggrund i statistik og aktindsigt, førte til politisk handling med strammere og bedre lovgivning til følge. Det er en principiel og vigtig historie, der samtidigt er flot og varierende fortalt gennem forskellige journalistiske genrer. Afsløringerne satte fokus på manglende overholdelse af lovgivningen og risikoen for de mennesker, der arbejder med et stærkt sundhedsskadeligt materiale.”
Fagbladet 3F: Livsfarlig asbest
Asger Westh, Journalist
Morten Halskov, Journalist
Tillykke til årets vindere, alle nominerede og tak til juryen:
Magnus Bredsdorff, klimaredaktør og journalist
Bo Mikael, journalist og selvstændig konsulent
Bille Sterll, selvstændig journalist og kommunikatør
Marianne Søndergaard, kommunikationschef Hotel- og Restaurantskolen, tidligere redaktionschef
Kontakt
Josefine Anker
Pressekonsulent i Danske Medier
joa@danskemedier.dk
+ 45 61 77 08 43