Journalister skal trygt kunne arbejde uden at blive truet eller udsat for chikane. Derfor er Dansk Journalistforbund, Danske Medier, International Media Support, UNESCO Danmark, Justitsministeriet og Kulturministeriet blevet enige om en ny fælles dansk handlingsplan for sikkerhed for journalister, som bl.a. vil styrke indberetning af sager og monitorering af overgreb.
Danske Medier, Dansk Journalistforbund, DR og TV2 igangsætter nu en arbejdsgruppe, der skal se med friske øjne på de presseetiske regler. Arbejdet sættes i gang på baggrund af medieaftalen, der lægger op til et bredere eftersyn af mediernes ansvar. Arbejdsgruppen, som de fire parter sætter i gang, skal bidrage til det politiske udvalgsarbejde på området.
28. oktober løber PrixAudio af stablen og afholdes igen på Axelborg i København. Inden sidste års event relanceredes konkurrencen og omdøbtes fra PrixRadio til PrixAudio, så konkurrencen fremover kunne sætte fokus på og inkludere alle former for lyd. Radio, on-demand, lydbøger, fortællinger og podcasts.
Danske Medier henvendte sig den 5. maj til indenrigs- og boligminister Christian Raabjerg-Madsen med en opfordring til, at de kommuner som for eksempel Herlev, der endnu ikke har tilladt journalister at optage kommunalbestyrelsesmøder, at få det tilladt. Nu er der tikket et svar ind fra ministeren, som adm. direktør i Danske Medier, Mads Brandstrup, ser med positive øjne på.
På restaurant SULT i København blev kreativ og innovativ journalistik i dag hyldet til uddelingen af Danske Mediers Designpriser. Den festlige begivenhed bød også gæsteoplæg fra New York Times, der gav indblik i grafik, visuelle elementer, AI og data som en del af den journalistiske fortælling.
Europas største kommercielle radiokoncern Bauer Media er nu en del af Danske Medier som nyt medlem af brancheorganisationen. En glædelig nyhed for mediebranchen lyder fra adm. direktør Mads Brandstrup.
I en tid med stor opmærksomhed på techgiganter, sociale mediers rolle i samfundet og en stigende efterspørgsel på fakta styrker Danske Medier det strategisk analytiske arbejde og søger to nye medarbejdere.
Dagspressens Fond har netop åbnet for ansøgninger til journalistiske og dagsbladsrelevante projekter. Der kan søges om støtte til uddannelse, studierejser eller videnskabeligt arbejde, der kan skabe fælles værdi for danske aviser og medier.
Dagens medieaftale indebærer et kærkomment løft af lokale og regionale medier og sætter gode ambitioner for en fortsat hård linje over for techgiganterne. Danske Medier har hele vejen igennem kæmpet for en bred aftale, der skulle sikre ro og tryghed om private mediers rammevilkår, og det er en stor skuffelse, at det ikke er lykkedes.
På Danske Mediers generalforsamling i dag blev Christina Blaagaard valgt som ny formand for de private mediers brancheorganisation. Christina Blaagaard er CEO i Teknologiens Mediehus, og med sig bringer hun solidt kendskab og erfaring med teknologi, forretningsudvikling og ikke mindst betydningen af frie, uafhængige medier.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev