The national flag of Denmark next to the European flag
 

Hvor langt rækker flinkeskolen?

Pressemeddelelse

Det er med meget stor bekymring, at Danske Medier, DR og TV 2 erfarer, at kulturministeren har følt sig presset til at skifte holdning i forhold til, hvad han sagde så sent som 8. maj.

Under overskriften ”Kulturministeren vil kæmpe imod ’hamrende uretfærdige EU-regler” udtalte Jakob Engel-Schmidt, at han havde bedt EU-Kommissionen tage initiativ til at ændre EU-reglerne, så den danske tilgang om et gensidighedsprincip blev grundlæggende i EU. ”Det går simpelthen ikke, at dygtige musikere snydes for betaling, mens vi samtidig sender en masse penge ud af landet. Så langt rækker flinkeskolen alligevel ikke.”

Det gjorde den så alligevel seks uger senere, da det i går blev offentliggjort, at Kulturministeriet ophæver reglerne om gensidighed i Udlandsbekendtgørelsen, fordi musikselskabernes brancheorganisation truer med sagsanlæg.

Det kommer til at koste de i forvejen trængte kommercielle radiostationer penge. De danske rettighedshavere mister indtægter, og kulturministeren udfordres på sin troværdighed.

Danske Medier, TV 2 og DR opfordrer ministeren til at holde fast i sin kritiske tilgang og i de sunde og afbalancerede danske regler. Ministeren bør arbejde intensivt for en ændring af reglerne i EU sådan, som han tidligere har meldt ud.

Læs også

Unge skal have adgang til troværdig information – både nu og i fremtiden

I august 2024 gennemførte regeringen en ministerrokade, som vil få stor betydning for, hvordan vi som samfund håndterer både mulighederne og udfordringerne med ny teknologi. Danmark fik en ny digitaliseringsminister, Caroline Stage Olsen, og techområdet blev for første gang samlet under et ministerium. Med det har regeringen taget endnu et vigtigt skridt i anerkendelsen af teknologiens betydning for vores samfund og behovet for regulering.

Velkommen til Danske Mediers Nyhedsbrev

Modtag AKTUELT fra Danske Medier

Danske Mediers nyhedsbrev giver dig aktuelt indhold fra- og viden om mediebranchen. Samtidig indeholder nyhedsbrevene holdninger og nyt fra Danske Medier – herunder en fast digital klumme og information om events og kurser. 

Nyhedsbrevet AKTUELT udkommer hver fredag i ulige uger, undtagen i ferieperioder.

Ved tilmelding til nyhedsbrevet samtykker du til, at Danske Medier må sende dig de valgte nyhedsbreve via e-mail. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage. Afmelding kan ske ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevene eller skrive til  mail@danskemedier.dk. Du kan her læse mere om, hvordan vi håndterer dine personoplysninger.

Vælg nyhedsbrev