Arrangementer
Danske Medier og Plesner afholdte 11. november et webinar med fokus på den nyeste regulering og praksis om de vigtigste emner inden for datadrevet markedsføring.
Her blev medlemmer opdateret på nyeste regulering og praksis fra EDPB om pay or consent og cookiesamtykke og få overblik over status på implementeringen og håndhævelsen af DSA.
Webinaret var målrettet praktikere og var blandt andet med fokus på de praktiske konsekvenser af den nye vejledning for medie- og adtech-virksomheder. En juridisk baggrund var ikke nødvendig for at få fuldt udbytte af indholdet.
Webinaret henvendte sig til alle, der ønskede en opdatering på de gældende reguleringer, som påvirker samtykke og datadrevet markedsføring.
Program
Status på Pay-or-OK
Få en opdatering på ‘Pay-or-OK’-løsninger. Vi gennemgår de vigtigste aspekter og diskuterer, hvad udgiverne skal være opmærksomme på.
Cookiesamtykke
Få en opdatering på indhentning og korrekt håndtering af cookiesamtykke, herunder i lyset af, at EDPB den 16. oktober 2024 offentliggjorde et sæt retningslinjer, der vedrører cookiereglernes anvendelsesområde.
Retningslinjerne har blandt andet betydning for kravet om cookiesamtykke, herunder om dette også gælder for server-side data. Server-side data omfatter i denne forbindelse data, som brugerens enhed automatisk sender til serveren ved almindelig brug af en tjeneste eller hjemmeside.
Digital Services Act (DSA)
Få overblik over status på implementeringen og håndhævelsen af DSA; hvem er omfattet, og hvordan man bedst håndterer de nye krav. Hvilken betydning har DSA for jer, og hvordan opnås compliance?
Peter Østerby Mønsted, advokat hos Plesner og Michael Hopp, partner hos Plesner, tager dig igennem webinaret.
Kontakt
Josefine Anker
Presse- og kommunikationskonsulent
joa@danskemedier.dk
M: +45 61770843