RUC’s årlige rapport om danskernes brug af nyhedsmedier viser, at stadig flere foretrækker avisernes online nyhedsmedier, og at flere er villige til at betale for nyheder. Og så sætter den en tyk streg under den funktion, som lokale medier varetager i vores hverdag.
Adm. direktør i Danske Medier, Louise Brincker udtaler:
”Rapporten understreger, at lokale medier er vigtige i vores hverdag. Samtidig viser den forskelle på tværs af landsdele, hvor folk uden for hovedstadsområdet orienterer sig endnu mere mod deres lokale medier. Det peger på, at det er en vigtig politisk opgave at sikre, at alle danskere har adgang til journalistiske medier, som dækker deres lokalområde”
Louise Brincker, adm. direktør i Danske Medier
Lokale Medier ville blive savnet i alle dele af landet
Overordnet ville to ud af tre savne deres lokale medier. Det varierer dog mellem de forskellige landsdele. For 69 procent af københavnerne ville savne deres lokalavis eller dens hjemmeside, mens det samme gør sig gældende for hele 75 procent af nordjyderne.
Flere betaler for nyheder
Andelen, der betaler for nyheder, er steget fra 15 % i 2019 til 17 % i 2020. Rapporten bekræfter således – med dens data, der er indsamlet i januar og februar før Covid 19 – den stigning, som Danske Medier ligeledes har dokumenteret i en analyse offentliggjort i august, hvor betalingsvilligheden har været stigende under Corona.
Tilliden til medierne er stabil
Rapporten viser, at tilliden til de danske medier er stabil. Ser man på gennemsnittet over de seneste fem år, har 51 % af danskerne overordnet tillid til medierne, mens kun 14,8 procent decideret ikke har tillid.
Det stemmer overens med de resultater, som Adjunkt ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet, Kim Andersen har valideret i sin forskning, hvor han ser på danskernes tillid til medierne ved at sammenholde en lang række undersøgelser over en tiårig periode.
Rapporten viser desuden, at danskerne generelt ikke mener, at medierne spreder fake news. Derimod peger hele 48 procent på de sociale medieplatforme som ansvarlige for fake news. Det er markant højere end gennemsnittet på tværs af landene i undersøgelsen, hvor 40 % peger på de sociale medieplatforme.
Avisernes online nyheder frem for TV-avisen
Flere danskere foretrækker nu avisernes online nyheder frem for TV. Således falder andelen, der svarer, at tv er deres vigtigste kilde til nyheder fra 39 til 36 %. Alt i mens andelen, der svarer, at nyhedssites er deres vigtigste kilde til nyheder, stiger tilsvarende fra 20 til 23 %.
Hvis du har interesse i mediebranchen og annoncemarkedet, kan du kontakte Danske Medier Research, som løbende udarbejder rapporter og analyser af udviklingen.
Marianne Bugge Zederkof
Direktør, cand.merc.
mbz@danskemedier.dk
Mobil: 20 76 50 99
Dir. nr.: 33 97 42 31